Undervisere på uddannelsen Digital Transformation & Byggeteknologi™

På uddannelsen vil du blive undervist af førende fagfolk fra Byggebranchen. Deres fokus er at kombinere teoretisk viden med praktisk erfaring og hele tiden med fokus på løfte byggeriet op til nye standarder.

 


Rolf Büchmann-Slorup, Direktør i HD Lab
Rolf har med sin baggrund som maskiningeniør arbejdet med 3D-modellering, automatisering og produktionsoptimering i produktionsindustrien, men har efter et 3-årigt erhvervs Ph.D. forløb i MT Højgaard arbejdet med lokationsbaseret planlægning og styring samt VDC inden for byggeri. I dag er Rolf direktør i HD Lab, som arbejder for at skabe positiv forandring i byggebranchen gennem brugen af teknologi.



Nicholas Holst, Global Digital Product Manager, FLSmidth
Nicholas er ingeniør med speciale indenfor digitalisering i byggebranchen. Nicholas har stor erfaring med implementering af digitale teknologier i virksomheder, hvor forståelse for kultur og den daglige produktion er altafgørende for en succesfuld implementering. Nicholas er ekspert i anvendelse af data og hvordan man omdanner kæmpe data mængder til øget produktivitet for forretningen. Nicholas har arbejdet med digitalisering på alle niveauer fra byggepladser til cementfabrikker og hele vejen til direktionsgangen og bestyrelseslokalet, hvilket har givet ham en solid indsigt i hvordan man går fra strategi til eksekvering.



Niels Wingesø Falk
Niels er uddannet civilingeniør fra DTU og har små 25 års erfaring med at arbejde i bygge- og anlægsbranchen. Med erfaring både fra store anlægsprojekter som Københavns Metro, boligprojekter på tværs af Norden og renoveringsprojekter i København har Niels en bred bagrund, der ledte til en ledelseskarriere i virksomheder som Skanska og senere MT Højgaard. Forretningsdrevet teknologisk udvikling har altid været i centrum for Niels’ arbejde – og derfor har BIM, VDC, digitalisering været en central del af Niels’ arbejde i mange år.



Ole Berard, Head of Digitalization, ZÜBLIN's subdivision Skandinavien
Ole er ingeniør og cand.it med mere end 10 års erfaring med teknologi, digital transformation og VDC i byggebranchen. Han har især arbejdet med teknologi til at understøtte proces og samarbejde i tilbud, planlægning og design i entreprenørvirksomheder. Ole har en PhD i Design Management og BIM, der bl.a. har ført ham et halvt år til Stanford University, som har givet et godt indblik i de amerikanske entreprenørers anvendelse af teknologi og samarbejde.


 

Se også

 

 

 

Kontakt Sean Rehman 
på telefon 5372 9287 eller szr@byggerietsledelsescenter.dk, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere.